Bred professionel erfaring
Vi har udført tilstandsrapporter i mere end 8 år. Med over 40 års praktisk erfaring i stort set alle typer byggeopgaver som håndværker, projektleder, udførende firma og tilsynsførende fra de fleste typer bygge- og anlægsopgaver og over 20 års erfaring som rådgivere kan vi give dig som hussælger en grundig og faglig solid tilstandsrapport. Jeg er selv uddannet tømrer og efterfølgende bygningskonstruktør. Og jeg har selv gennemført over 1.200 tilstandsrapporter.
Hvad er en tilstandsrapport?
En tilstandsrapport bestilles typisk med henblik på at tegne ejerskifteforsikring i en privat bolighandel. Det er en ordning Staten har ønsket at have som forbrugerbeskyttelse.
For at kunne udføre tilstandsrapporter er der mange krav til den bygningssagkyndige. Man skal have en faglig baggrund, der mindst indebærer en uddannelse som ingeniør, arkitekt eller bygningskonstruktør. Derudover skal man have mindst 5 års praktisk erfaring med byggeledelse eller tilsyn. Hvis man ønsker at blive Beskikket Bygningssagkyndig skal man på kursus, hvor man lærer at arbejde efter de retningslinjer der gælder for Huseftersynsordningen. Sikkerhedsstyrelsen afholder løbende kvalitetskontrol ved stikprøver.
Der høres ind imellem om rapporter, der ikke var grundige nok. Og det er jo alvorligt nok i den enkelte sag. I praksis er andelen af meget kritisable rapporter meget lav. Men der er al mulig grund til at vælge sin Bygningssagkyndige ud fra uvildighed (der faktisk et krav i Huseftersynsordningen!) og høj faglighed. Og det er også vor anbefaling at vælge en sagkyndig, der er helt fri af andre interesser en dennes egen faglighed. Primært ved direkte kontakt mellem sælger og den sagkyndige. Pris er naturligvis vigtig. Nogle ønsker også hastebehandlinger. Men grundighed er trods alt vigtigere. Alle involverede er bedst tjent med gennemarbejdede rapporter, hvor der står dét, der skal stå – hverken mere eller mindre.
Vi uafhængige. Vi lægger vægt på høj faglighed og service. Vi er i dialog med vores kunder.